Farligt: Så mange glemmer det

Selv i de mørkeste måneder overholder mange bilister ikke reglerne for, hvornår lyset skal være tændt

Udgivet Opdateret

Lige nu er det vinter og Danmark er bundfrossent.

Det bliver først lyst ved otte-tiden om morgenen og er mørkt igen ved 16.30-tiden.

Samtidig er sne og slud med til at gøre sigtbarheden dårligere på vejene.

Og derfor er meget vigtigt, at du husker at tænde dine baglygter, så du bliver set - om ikke andet så for dine medtrafikanters skyld.

Mange glemmer det

I en ny undersøgelse fra Gjensidige fremgår det, at en tredjedel af de adspurgte dagligt eller ugentligt oplyser folk køre uden lys på baglygterne i lygtetændingstiden.

Man kan godt tro, at bare man selv kan se vejen og kender ruten, så skal det nok gå. Men vi ser desværre mange ulykker på grund af manglende sigtbarhed, hvor det gør en stor forskel, om en bilist har tændt lygterne eller ej, siger skadedirektør i Gjensidige,  Lene Rasmussen.

MainImage

Ifølge loven skal man køre med nærlys eller kørelys foran på bilen hele døgnet, mens bilens baglygter skal være tændt, når solen går ned, eller når sigtbarheden er lav. 

Her er det værst

I Region Hovedstaden har 28 procent af bilisterne dagligt eller ugentligt oplevet, at andre bilister har slukkede billygter. 

Værst ser det ud i Region Sjælland, hvor 39 procent af bilisterne oplever slukkede lygter hos medtrafikanter dagligt eller ugentligt. 

- Jeg kan kun opfordre til, at man virkelig tager det alvorligt. Særligt på denne tid af året, hvor solen går ned allerede omkring klokken 16, og mange kører hjem fra arbejde i mørke, siger Lene Rasmussen. 

Powered by Labrador CMS