Giftig gople fundet nyt sted i Danmark

En giftig gople, som kan give symptomer som muskelkramper og åndedrætsbesvær, er fundet i Nykøbing Sjælland

Offentliggjort Sidst opdateret

Giftig gople opdaget i Nykøbing Sjælland

En giftig gople, Gonionemus vertens, er blevet fundet ved Nykøbing Sjælland Havn, hvilket kan medføre alvorlige symptomer ved kontakt.

Goplen, der normalt lever i Stillehavet, er sandsynligvis kommet til danske farvande via ballastvand fra fragtskibe.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En giftig gople, der for få uger siden blev fundet i Øresund, er nu også fundet ved Nykøbing Sjælland Havn.

Det skriver DR.

Kommer man i kontakt med goplen, kan det give alvorlige symptomer såsom stærke smerter, muskelkramper, åndedrætsbesvær og hævelser, skriver norske Havforskningsinstituttet på sin hjemmeside.

Klæbende gople

Mere specifikt er der tale om en gople af arten Gonionemus vertens, som også kaldes for den klæbende gople.

Det var en borger, som fandt goplen i Nykøbing Sjælland, da han var ude for at fange muslinger og krabber med sine børn.

Den giftige gople kendetegnes ved sin halvkugleform med et rødt, orange eller gult kors i midten, samt 60-80 stive tentakler, som oftest er bøjet i en vinkel.

Har hjemme i Stillehavet

Goplen, som normalt har hjemme i Stillehavet, er med al sandsynlighed rejst ind i danske farvande gennem fragtskibes ballasttanke, vurderer Jesper Tang Christensen, professor emeritus ved Institut for Akvatisk Biologi på Aarhus Universitet.

- Når vi i Danmark får fremmedarter i havet, så er det ofte fordi, at de kommer med skibes ballastvand. For at holde stabiliteten på skibene, så fylder man havvand i tanke, som de har inde i skibet. Når man så kommer frem til destinationen, så tømmer man vandet ud.

Navnet på goplen, Gonionemus vertens, kommer fra græsk og kan oversættes til "den roterende vinkeltråd".

Powered by Labrador CMS