Jordskælv på Kreta: Pia kunne mærke solsengen ryste
-Det var en underlig oplevelse
Et jordskælv ramte onsdag eftermiddag den græske ferieø Kreta.
Jordskælvet havde ifølge European Earthquake Center (EMCS), en styrke på 5,3.
En af de flere tusinde danskere, der netop nu holder ferie på Kreta er Pia Lund.
Hun befinder sig i byen Platanias, der ligger på Kretas nordvestlige side.
Hun mærkede også jordskælvet.
Sad på en solseng
Hendes oplevelse beskriver hun således over for Nyheder.dk:
"Jeg sad på en solseng og kunne mærke den rystede. Først tænkte jeg, at det var vinden, men igen, den kan jo ikke ryste en solseng", konstaterer Pia Lund og fortsætter:
"Så tænkte jeg, at der måske stod en at rystede min solseng, men nej. Da det stoppede, gik det op for mig, at der havde været et jordskælv."
Pia lund beskriver det som en "super underlig, men også sjov oplevelse".