Kæmpe nedbrud

Hjemmesider verden over lagt ned 

Offentliggjort Sidst opdateret

Tekniske problemer hos Cloudflare påvirker globale tjenester

Cloudflare oplever store tekniske problemer, der påvirker tjenester som ChatGPT, Spotify og X.

Problemerne blev midlertidigt løst, men vendte hurtigt tilbage.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Nedbrud og udfald rammer ChatGPT, Spotify og XDet amerikanske firma Cloudflare, der tilbyder en global platform, oplever tirsdag store tekniske problemer.

Sikkerhedsudbyderen Cloudflare oplever tirsdag eftermiddag store udfald.

Det skriver Styrelsen for Samfundssikkerhed i en kommentar til Ritzau.

- Styrelsen for Samfundssikkerhed er opmærksom på, at sikkerhedsudbyderen Cloudflare i øjeblikket oplever tekniske problemer, hvilket påvirker mange websites og onlinetjenester verden over.

- Vi følger situationen og er i løbende dialog med relevante myndigheder, lyder det.

Ustabile

Blandt andet er der store problemer med det sociale medie X, skriver TV 2.

Også ChatGPT, Spotify og andre internationale tjenester er ustabile.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB rapporterede Cloudflare selv om globale netværksproblemer tirsdag formiddag.

- Kunder kan stadig opleve flere fejl end normalt, mens vi fortsætter med at løse problemerne, skrev Cloudflare i en opdatering.

Så ud til at være løst

Omkring lidt over klokken 13 så problemerne ud til at være løst. 

Men fejlene vendte dog tilbage allerede et par minutter senere.

Powered by Labrador CMS