Markant vejrskifte

Efter gråvejr og regn er der udsigt til en pæn tirsdag med mildt vejr og solskin

Tirsdag byder på pænt og solrigt vejr til hele landet.
Tirsdag byder på pænt og solrigt vejr til hele landet.
Udgivet Opdateret

Det grå vejr med skyer og regn får en ende tirsdag. Efterhånden som dagen skrider frem, vil vejret blive pænt, mildt og solrigt i hele Danmark.

Sådan lyder vejrprognosen Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Allerede fra morgenstunden er der sol til den nordvestlige del af landet, imens der i den sydlige og østlige del af Danmark vil være overskyet, og man kan opleve regn i morgentimerne, fortæller vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Jesper Eriksen til Newsbreak.dk og fortsætter:

- Men det solrige vejr vil hurtigt bevæge sig mod både de sydlige og østlige egne og nå Bornholm ud på eftermiddagen, hvilket betyder, at de fleste kan se frem til en pæn dag med sol. 

10 graders varme på vej 

Temperaturen kommer til at ligge mellem 5 og 8 graders varme. 

Den vil dog stedvis falde til omkring 2 grader en overgang men vil så stige igen til 5-8 grader.

Og vinden bliver svag til frisk fra sydvest og vest. 

Hvis man kigger frem mod onsdag er der faktisk udsigt til hele 10 graders varme.

Powered by Labrador CMS