Nu er der nyt om Sepps begravelse

DBU bekræfter

Offentliggjort

Sepp Piontek begraves i Odense

Den tidligere danske landstræner Sepp Piontek begraves fredag i Odense, som bekræftet af DBU.

Piontek, der døde i en alder af 85, huskes for sin indflydelse på dansk fodbold og sin disciplinære tilgang.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Den tidligere danske landstræner Sepp Piontek begraves fredag i Odense.

Begravelsen finder sted på klokken 10.30 i Skt. Albani kirke.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dansk Boldspil-Union (DBU).

Sepp Piontek døde i sidste uge efter kort tids sygdom.

Han blev 85 år.

Nåede EM-semifinale

Piontek tiltrådte som landstræner i 1979 og stod i spidsen for Danmark, der nåede semifinalen ved EM i 1984 og kom til VM for første gang i 1986.

Sepp Piontek døde efter kort tids sygdom.

Piontek var kendt som en hård hund af en forsvarsspiller, da han fra 1960 til 1972 tørnede ud for Werder Bremen.

Han fik også seks landskampe for det vesttyske landshold, men han vil primært blive husket for sin trænerkarriere.

Den tog han hul på i ligeledes Werder Bremen, og han var også forbi Fortuna Düsseldorf, Haitis landshold og St. Pauli, før han i 1979 blev præsenteret som landstræner for Danmark.

Tysk disciplin

Det danske landshold var kendt for sin lidt amatøragtige tilgang på det tidspunkt, men det fik Piontek sat skik på med sin tyske disciplin.

Han rådede over en lang række store profiler, der spillede på store adresser i Europa, og i løbet af få år fik han det til at smitte af på resultaterne.

Efter blandt andet en meriterende sejr over England i 1983 kvalificerede Danmark sig til EM i Frankrig, hvor holdet slog Jugoslavien og Belgien i gruppespillet før nederlaget til Spanien efter straffesparkskonkurrence i semifinalen.


Danish dynamite

I den efterfølgende kvalifikation til VM leverede Danmark noget af sit bedste spil nogensinde og kvalificerede sig til slutrunden i Mexico.

Her henrykkede Danmark med tre sejre i gruppespillet, og ikke mindst sejren på 6-1 over Uruguay huskes. Igen blev Spanien bødlen i nederlaget i ottendedelsfinalen.

Piontek stoppede som landstræner for Danmark i 1990 og blev i stedet landstræner for Tyrkiet.

Siden var han træner for AaB og Silkeborg og blev boende i Danmark.

Powered by Labrador CMS