Pressemøde om fængslet 32-årig

Politiinspektør fortæller om politiets efterforskning

Udgivet Opdateret

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi inviterer pressen til doorstep-møde onsdag klokken 12.00 på politistationen i Næstved.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse. 

Her vil politiinspektør Kim Kliver og vicepolitiinspektør Rune Nilsson fortælle om politiets efterforskning mod den 32-årige mand, der 17. april blev varetægtsfængslet i sagen fra Kirkerup om den bortførte 13-årige pige.

Manden sigtes dels for frihedsberøvelse og dels for at have voldtaget barnet. Han erkender delvist, er det kommet frem.

Efterforskes for drab

17-årige Emilie Meng forsvandt 10. juli 2016 i Korsør, da hun var på vej hjem fra en bytur. 

Hendes lig blev fundet et halvt år senere i en sø ved Borup. Men drabsmanden er aldrig fundet.

Den 32-årige efterforskes også for drabet på Emilie Meng. 

Den 13-årige pige blev bortført, da hun cyklede rundt på sin avisrute sydøst for Slagelse lørdag 15. april. 

Efter en stor politioperation lykkedes det at finde pigen igen efter godt 24 timer nær Korsør.

I de seneste dage har flere medier påpeget ligheder og forskelle i den aktuelle sag sammenlignet med sagen om Emilie Meng.

Liget af pigen blev nogle måneder senere fundet i en sø ved Regnemark nær Borup på Midtsjælland.

Imidlertid har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke ønsket at besvare journalisternes spørgsmål.

Har beslaglagt en Hyundai 

Men allerede kort efter anholdelsen understregede politiet, at man i forbindelse med efterforskningen ville se på uopklarede sager.

Blandt andet har B.T. kunnet afsløre, at politiet netop har beslaglagt en Hyundai, som den 32-årige tidligere har ejet.

Bilen er blevet opsporet i Slovakiet, hvortil den var eksporteret.

Netop en Hyundai indgik i efterforskningen af Emilie Meng-sagen.

Politiinspektør Kim Kliver og vicepolitiinspektør Rune Dahl Nilsson holder pressemøde klokken 12 onsdag.
Politiinspektør Kim Kliver og vicepolitiinspektør Rune Dahl Nilsson holder pressemøde klokken 12 onsdag.
Powered by Labrador CMS