Rammer hele landet

Der er risiko for både torden, kraftige byger og skybrud, lyder det fra DMI

Udgivet Opdateret

Du kan godt trække havemøblerne ind og stille sandalerne på plads, for weekenden kommer ikke til at blive i den solrige ende til trods for en flot fredag. 

Sådan lyder den nedslående melding fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. 

Skybrud og torden

- Der vil komme byger, som rammer hele landet lørdag. De vil begynde i sydvest, og kommer op til Nordjylland omkring middag, siger vagtchef Martin Lindberg til Newsbreak.dk. 

Derudover er der risiko for at det kan ende i skybrud, og at bygerne bringer torden med sig. 

Og søndag bliver ikke meget anderledes, her er der i stedet udsigt til at vejret bliver værre. 

Større risiko

- Omkring middagstid kommer en del af bygerne til at være kraftige med torden og med endnu større risiko for skybrud, lyder det fra vagtchefen. 

Hele døgnet igennem bliver temperaturerne mellem 17 og 21 grader, og der risikerer at falde nedbør på mellem fem og 20 millimeter. 

Der er udsigt til at det kan give torden og skybrud i løbet af weekenden.
Der er udsigt til at det kan give torden og skybrud i løbet af weekenden.
Powered by Labrador CMS