Så meget er DSB's tog forsinket

DSB forventer, at der vil være omkring 40-60 minutters forsinkelse fra Fyn mod Sjælland fredag

Udgivet Opdateret

Forsinkelser i togtrafikken mellem Odense og København

Rejsetiden forlænges med ca. 40-60 minutter fra Fyn mod Sjælland grundet fejl på skinne og signal.

DSB's rejsetidsgaranti træder i kraft ved mere end 30 minutters forsinkelse, hvilket giver mulighed for kompensation.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Fredag er der længere rejsetid, hvis man skal med tog mellem Odense og København.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Årsagen er en fejl på en skinne og en signalfejl på strækningen. 

Det indebærer, at der kun er et spor at køre i mellem Odense og Nyborg.

Op til en time

DSB forventer, at man tidligst kan køre normalt klokken 15 fredag.

Lyntog, som skal mod København, bliver koblet på tog fra Esbjerg og skilt ad igen i Nyborg.

Der er længere rejsetid, hvis man skal med tog over Fyn fredag. Det skyldes problemer med en skinne og en signalfejl omkring Nyborg, oplyser DSB. (Arkivfoto).

Det giver en forlænget rejsetid på cirka 40-60 minutter fra Fyn mod Sjælland, skriver DSB.

Den anden vej er forsinkelserne mindre. De er på cirka 5-15 minutter fra Odense mod Fredericia, lyder det.

Kompensation

Det skriver DSB kort efter klokken 14.

Bliver man mere end 30 minutter forsinket, træder DSB's rejsetidsgaranti i kraft. I det tilfælde kan man søge om at få sin billet kompenseret på DSB's hjemmeside.

Det er også muligt at få kompenseret sin pladsbillet uden gebyr, hvis man ikke kan nå toget, man har pladsbillet til.

Skifter et stykke skinne

Hvis du rejser på Rejsekort, og din rejse bliver dyrere grundet forsinkelserne, skal du henvende dig til Rejsekorts kundeservice.

Fejlen er undersøgt af teknikere fra Banedanmark. 

Her er konklusionen, at man skal skifte et stykke skinne.

Powered by Labrador CMS