DMI:

Sådan bliver sommervejret 

Se her, hvad du skal pakke til Roskilde Festival

Udgivet

Er du en af de omkring 100.000 deltagere i Roskilde Festival, så har DMI netop udsendt en vejrudsigt, du lige bør kigge med på.

Specielt hvis du har partoutbillet og skal  bo et par uger i teltlejren.

For mens det solrige, varme vejr fortsætter resten af juni, så bliver det ikke helt på samme måde i juli.

Meget moderate temperaturer

Juli begynder som en blanding af skyer, regn, byger og sol.

Temperaturerne fra 1/7 - 7/7 kommer til at ligge omkring 15-25 grader om dagen og 9-15 om natten.

Og med overskriften "generelt ustadigt vejr" lyder rådene til Roskilde-gæsterne:

Du bør medbringe både solbriller, regnjakke og en lun trøje, skriver DMI.

Lidt mere sol

Ugen efter Roskilde Festival fra den 8/7 - 14/7 begynder det med ustadigt vejr.

Og det bliver både køligt og vådt.

Sidst på ugen kommer der lunere og mere solrigt vejr, men så er vi også fremme midt i juli.

Endelig

Først i uge 29 kommer der ifølge DMI noget stabilt sommervejr.

Fra 15/7 - 21/7 lyder overskriften for ugen endelig på "roligt og ret tørt".

Temperaturerne om dagen svinger mellem 16 og 23 grader og mellem 10 og 15 om natten.

Helt undgå nedbør kan vi næppe.

Lavtryk fra syd eller vest kan give skyer og strint, skriver langtidsmeteorolog, Mette Zhang.

  

Powered by Labrador CMS