Annonce
Sådan bliver vejret lørdag ifølge DMI
Der er efterår i luften
Det er efterår - og det mærkes på vejrudsigten fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
Meteorologerne skriver således i deres prognose for lørdag:
"Tørt og mest skyet, men i Nordjylland og på Bornholm stedvis nogen eller en del sol. Temperaturer op mellem 13 og 16 grader, og jævn til frisk vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis hård vind, i løbet af dagen lidt aftagende vind, især i den sydlige del."
Annonce
I aften og i nat
For lørdag aften og natten til søndag lyder prognosen:
"Natten til søndag mest tørt og skyet, men i den sydlige del mulighed for lidt regn ud på natten. Søndag morgen klarer det op i Nordjylland. Temperaturer ned mellem 10 og 13 grader. Let til frisk vind fra nordvest, ved kysterne stedvis hård vind eller kuling."