Titusindvis har problemer med populære platforme

Ifølge brugere på Downdetector er der ud over WhatsApp også meldinger om nedbrud på Facebook og Instagram

Udgivet Opdateret

Titusindvis af brugere verden over oplever onsdag aften dansk tid problemer med beskedtjenesten WhatsApp, som Meta ejer.

Det skriver Reuters. 

Nyhedsbureauet henviser til hjemmesiden Downdetector, der overvåger nedbrud på hjemmesider.

Også Facebook

Ifølge mediet The Independent gælder nedbruddet også Metas platforme Facebook og Instagram. 

På Downdetector rapporterer brugere også problemer med tjenesterne.

Reuters har forsøgt at få en kommentar fra Meta, som dog ikke er vendt tilbage.

Whatsapp er blot en af Metas platforme, der giver brugerne problemer onsdag aften.

Skete sidst for en måned siden

For omkring en måned siden var platformene Facebook, Messenger og Instagram også nede.

Hundredtusindvis af brugere berettede om problemer. 

Når brugere tilgik medierne, var de blevet logget ud og kunne ikke logge ind igen.

Sådan tjener Facebook penge

Facebook er en del af hverdagen for flere milliarder mennesker verden over.

Det sociale medie lader brugere have venner, oprette og tilmelde sig events og vigtigst af alt dele det hele med omverden.

Facebook er gratis for brugerne, men er alligevel en enorm forretning.

Se her, hvordan Facebook tjener sine penge.

* I slutningen af 2020 havde Facebook 2,8 milliarder aktive brugere hver måned.

* Facebook ejer ud over Facebook billedtjenesten Instagram, beskedtjenesten Messenger, beskedtjenesten WhatsApp og VR-headsetproducenten Occulus.

* Størstedelen af Facebooks indtjening kommer fra reklamer.

* Salget af reklamer sker via platforme, hvor kunder selv kan købe reklamer. De bliver så bliver en del af det, brugere ser, når de anvender Facebook.

* Der sælges også eksponering af kunders egne opslag på Facebook, der så bliver vist til brugere i langt højere grad, end de ellers ville være blevet.

* Facebook har enorme mængder data om alle brugere. Derfor kan kunder købe reklamer målrettet specifikke målgrupper.

* Kunder kan mod betaling også købe sig adgang til analyseværktøjer af, hvordan deres reklamer og opslag bliver set.

* Det faktum, at brugerne giver Facebook så meget viden om dem, bliver af nogle kaldt den egentlige betaling for tjenesten.

* Facebook ejer også enorme datacentre, der bliver leaset ud til tredjepart.

Kilder: Facebook.com, CNBC.

Onsdag lyder det ifølge The Independent, at brugere primært har svært ved at sende beskeder og komme online.

Powered by Labrador CMS