Tog holder helt stille

En nedrevet køreledning på Fyn har søndag eftermiddag stoppet togtrafikken mellem Odense og Fredericia

Offentliggjort Sidst opdateret

Togtrafik stoppet på grund af nedrevet køreledning

Tog mellem Odense og Fredericia er stoppet på grund af en nedrevet køreledning ved Middelfart.

DSB arbejder på at indsætte togbusser, mens Banedanmark undersøger skaderne.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Opdateret klokken 15.58: DSB genoptager så småt togtrafikken til og fra Middelfart Station. Der vil dog fortsat være forsinkelser og aflysninger.

Tog kan søndag formiddag ikke køre til og fra Middelfart Station, og der kører i øjeblikket ingen tog mellem Odense og Fredericia.

Det oplyser DSB.

Det skyldes ifølge DSB's pressevagt en nedrevet køreledning vest for Middelfart.

Er  på vej

 Banedanmark er på vej ud til stedet, lyder det klokken 14.45.

Den nedrevne køreledning dækker umiddelbart kun et spor, men i øjeblikket kører der heller ikke togtrafik i det andet spor, da Banedanmark skal undersøge stedet først.

- Lige nu ingen tog mellem Odense og Fredericia. Fejl på køreledning ved Ejby og manglende kørestrøm ved Middelfart. Gode folk er på vej ud for at løse problemerne, skriver Banedanmark på det sociale medie X.

Togbusser

DSB er ved at rekvirere togbusser, der skal køre på strækningen, mens togdriften er indstillet.

Ifølge DSB skulle alle tog være kørt til togstationer, efter at kørestrømmen forsvandt, så ingen passagerer er fanget i tog.

Passagerer opfordres til at tjekke Rejseplanen.

DSB henviser til, at forsinkede passagerer kan søge om kompensation i henhold til rejsetidsgarantien, som træder i kraft, hvis man er mere end 30 minutter forsinket.

Powered by Labrador CMS