Togdriften helt lammet

- En signalfejl af de store

Offentliggjort Sidst opdateret

Signalfejl lammer togtrafikken i Jylland

Togene står stille i store dele af Jylland på grund af en omfattende signalfejl.

Banedanmark arbejder på at løse problemet, men der er endnu ingen prognose.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Togene holder stille flere steder i Jylland torsdag eftermiddag.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Det skyldes fejl på signalsystemet, hvilket betyder, at togene holder stille "i store dele" af Jylland, lyder det.

- Banedanmark arbejder på at rette fejlen, men kan endnu ikke give en prognose, skriver DSB i en opdatering klokken 16.10.

Banedanmark skriver selv, at der er tale om "signalfejl af de store".

- Togene kører kun i stærkt begrænset omfang i Jylland. På de fleste strækninger er driften indstillet, lyder det i et opslag på den sociale platform X.

Togene kan torsdag eftermiddag kun køre på strækningerne Fredericia - Sønderborg/Flensborg, Lunderskov/Kolding - København H og Fredericia - København H.

Banedanmark, der driver, vedligeholder og udvikler jernbanenettet, oplyser til DR, at man foreløbig forventer, at problemerne tidligst er udbedret klokken 19.00.

Er man mere end 30 minutter forsinket, træder DSB's Rejsetidsgaranti i kraft.

Banedanmark skriver klokken 17.43 på X, at man forventer, at togene kører igen fra klokken 19 torsdag aften.

Powered by Labrador CMS