Annonce
Trækkes tilbage efter fund af salmonella
Kylling, der er solgt over hele landet, kaldes tilbage, skriver Fødevarestyrelsen
Fødevarevirksomheden True Food ApS tilbagekalder et parti kyllingeoverlår uden ben, da der er fundet salmonella i produktet.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse onsdag.
Produktet er solgt i Netto-butikker i hele landet, skriver styrelsen.
Annonce
Det drejer sig specifikt om produktet "Hverdagskylling Kyllingeoverlår uden ben" med et nettoindhold på 300 gram og sidste anvendelsesdato 19. juni, lyder det.
Smid det ud eller lever det tilbage
- Har du produktet, bør du kassere det, eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, skriver Fødevarestyrelsen.
Annonce
Salmonella er en bakterie, der forårsager salmonellose - en mave-tarminfektion, som især er karakteriseret ved diarré og generel utilpashed.