Vandt million: Konen troede ikke på ham
En vestjysk pensionist troede ikke sine egne øjne, da han læste, at han havde vundet en million i Lotto
En ældre mand fra Esbjerg troede dårligt sine egne øjne, da han for nyligt kiggede på skærmen på mobiltelefonen, hvor der stod, at han havde vundet 1.000.000 kroner.
- Først og fremmest tæller man jo nuller. Og derefter begynder man at se sig omkring, for at se, om der er nogen, der tager gas på en, siger manden i en pressemeddelelse fra Danske Spil.
Selv om han ikke troede på sit eget held, så var den god nok.
Han havde lige vundet 1.000.000 kroner takket være Lottos MILLIONÆRCHANCEN.
Konen troede ikke på ham
- Jeg skrev til min kone Det ser ud til, at vi har vundet en million.
- Men det troede hun ikke på. Det gjorde jeg jo heller ikke selv. Vi plejer aldrig at vinde. Vi er nogle fjumregøje til at vinde, fortæller han.
Aldrig os
- Og det er ikke kun i Lotto.
- Hvis der er et sted, hvor der bliver udloddet en gevinst, så er det aldrig os, der vinder. Vi synes godt nok, at der er mange i vores vennekreds, der vinder her og der, men det er aldrig os, siger manden.
Men nu har jeg spillet fast efter vores gevinst, for, som jeg også har sagt til konen, så er vi jo inde i en heldig rytme, men vi har ikke vundet siden, så jeg ved ikke rigtigt, siger manden.