Wauw - så varmt bliver det
Men det varer lige et par dage
Vi skal gennem et par dage med trist vejr, inden det bliver bedre.
Det skriver vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) mandag.
Mandag bliver det skyet og jævnt kedeligt på vejrfronten.
Kuling
Tirsdag holder det overvejende tørt, og stedvis vil solen kigge frem, men det bliver igen en grå dag.
Temperaturen kommer til at ligge mellem fem og 11 grader.
Men blæsten - en let til hård vind - gør, at det måske ikke føles helt så lunt, som termometeret viser.
Ved kysterne kan vinden komme op på kulingstyrke og med kraftige vindstød.
Blæsten varer ved frem til og med onsdag, hvor der ved kysterne igen er vindstød af styrke op til kuling.
Den nordlige del af landet kan få stedvis regn, men ellers bliver det tørt med nogen sol.
En del sol
Torsdag og fredag bliver med temperaturer op til 14 grader og nogen eller en del sol en lovning om, hvad weekenden bringer.
Både lørdag og søndag kan det blive helt op til 15 grader og bortdet fra en risiko for en lille sjat regn i den nordlige del af landet, bliver det en fin, tør weekend med en del sol.