Ed Sheeran skuffer fans

Mange tusinde var på plads

Den britiske sanger Ed Sheeran var meget lidt populær lørdag i Las Vegas.

Med blot en times varsel aflyste han en koncert på Allegiant Stadium.

Stadion rummer 65.000 tilskuere, når der spilles NFL, og mange tusinde fik beskeden, da de stod i kø foran stadion.

- Kan ikke tro det

På instagram skrev han til de mange forventingsfulde billetkøbere.

- Jeg kan ikke tro, at jeg skriver dette. Men der er opstået nogle udfordringer som gør, at aftenens show ikke kan afvikles.

- Jeg er så ked af det, og jeg ville ønske, at jeg kunne gøre det anderledes. Men koncerten er udskudt til den 28. oktober, og jeg undskylder over for alle jer, som er kommet og har rejst langt, skriver Sheeran.

Ed Sheeran måtte aflyse med en times varsel.

Gav efter

Dagen efter koncerten uddybede Sheeran årsagen til den meget pludselige aflysning.

Det var galt med gulvet, der var lagt på græsset på stadion.

Gulvet skulle blandt andet bære to store tårne, som skulle stå ude blandt publikum.

Men gulvet gav efter så tårnene flyttede sig, og der var fare for, at de kunne vælte ned over publikum.

Sikkerhed betyder alt

- Jeg kunne ikke risikere mine fans' sikkerhed, skriver Sheeran videre.

Mens nogle fans fortsat er vrede over den pludselige aflysning, udtrykker andre forståelse for Sheerans beslutning.

Alle de mange tusinde billetkøbere har fået tilbudt refundering af billetterne.

 

Powered by Labrador CMS