Morten Ankerdal mødt af hård kritik
Fik kritik efter interview med håndboldspilleren Rasmus Lauge
Fredag aften gæstede Rasmus Lauge TV 2-studiet efter sejren mod Nordmakedonien.
Det skriver SE og HØR.
Interviewet blev hurtigt følelsesladet, da TV 2-vært Morten Ankerdal spurgte ind til Lauges syv måneder lange pause fra håndbolden af personlige årsager.
Læs også: Håndboldstjerne udsat for hård prøvelse
Reaktionen var tydelig.
Kritiseret af seerne
Lauge blev mærkbart berørt, og interviewet har siden skabt debat på TV 2 Håndbolds Facebook-side, hvor flere seere har kritiseret Ankerdal for at mangle situationsfornemmelse og være for hård i sin spørgeteknik.
Allerede tidligt i sin efterfølgende forklaring i TV 2 Sports håndbold-liveblog slog Morten Ankerdal fast, at det aldrig var hans hensigt at overrumple Lauge.
- Det er vigtigt for mig at opføre mig respektfuldt over for mine gæster, og derfor er jeg også ked af, at det af nogle bliver opfattet som respektløst,”sagde Morten Ankerdal til TV 2 Sport.
Fra dagen før
Han forklarede samtidig, at spørgsmålene byggede videre på tidligere samtaler med Rasmus Lauge om samme emne blandt andet fra et interview dagen før.
Rasmus Lauge har tidligere fortalt, at pausen fra håndbolden skyldtes et meget hårdt privat forløb, efter at hans datter blev født alt for tidligt i februar sidste år.
Siden november har han arbejdet sig tilbage mod landsholdet efter en lyskeskade.
Morten Ankerdal fastholder, at hensigten med spørgsmålene var at give Rasmus Lauge mulighed for selv at reflektere over sit comeback.