Rørt til tårer

Har været gennem følelsesladet tid

TV-værten Stéphanie Surrugue har været gennem en følelsesladet periode de sidste ti dage.

Det skriver hun på Instagram.

Hun har været hele følelsesregistret igennem og "grædt alle slags tårer", skriver hun.

Kræftsyg veninde

Stéphanie Surrugue er veninde med journalist Ditte Giese, der i flere år har været ramt af kræft.

I forrige uge var Surrugue en af en håndfuld venner, der stod som initiativtagere og medunderskrivere på en indsamling til kræftbehandlinger på et privathospital i Aarhus, der kan holde Ditte Gieses kræft i ave.

Hun skal have ni behandlinger á 95.000 kroner stykket, da behandlingen endnu ikke er godkendt af det offentlige sundhedssystem.

Stéphanie Surrugue har været igennem en rutsjetur af følelser gennem de sidste ti dage.

Og i denne uge er målet nået, så veninden kan få de bogstaveligt talt livsvigtige behandlinger.

 Svært at begribe al den kærlighed

- Har på 10 dage været med til at holde polterabend for en veninde, samlet ind til en anden venindes kræftbehandling, fejret min kærestes 50 års fødselsdag, været fadder til en barnedåb, best man til et bryllup, besøgt min fars grav og holdt familiefødselsdag sammen med min søster. 

- Har på de 10 dage vist fået grædt alle slags tårer og forsøger at begribe, at al den kærlighed og sorg, uro og fremtidstro, al det drama og hverdagsliv, kan eksistere side om side, skriver Surrugue i sit opslag.

Ditte Giese selv kommenterer også selv indsamlingsresultatet:

- Jeg er et overvældet, taknemmeligt og ufatteligt privilegeret menneske, skriver hun blandt andet.

Du kan læse hele hendes opslag herunder.

.



Powered by Labrador CMS