- Vil ikke være ung med de unge

- Det ville jo være åndssvagt ikke at erkende, at jeg er blevet 60

Udgivet Opdateret

Med en enkelt undtagelse har Thomas Blachman siddet bag dommerbordet og bedømt håbefulde sangeres talenter i samtlige sæsoner af "X Factor".

Det ligger der en særlig faktor til grund for, funderer programmets grand old man.

- Grundlæggende så tror jeg, at det er min kærlighed til unge mennesker. Jeg har jo selv fire børn, lyder det fra den kendte komponist og jazztrommeslager.

Nyt hold børn

Med sin første hustru har han to store børn, og sammen med sin forlovede, den svenske poet og sangerinde Julia Werup, har Thomas Blachman også en lille søn og datter.

- Jeg vil gerne have en masse unge mennesker omkring mig, også i de kunstneriske beslutninger - tøj og alle mulige ting, siger han og tilføjer:

- Ikke for at være ung med de unge, men for at give de unge et talerør og mulighed for at udtrykke sig.

Ny sæson, nye briller at spotte talenter i. - Det er faktisk mine solbriller, jeg fik lavet til rigtige briller, fordi jeg på en eller anden måde er glad for ikke at kunne se stellet. Det kan godt være, den er voldsom. Men jeg finder ud af det, lyder det fra Thomas Blachman.

-Er blevet voksen

Adspurgt afviser Thomas Blachman, at "X Factor" er udlevelsen af hans egen indre Peter Pan - den fiktive fortælling om drengen, der i begyndelsen af historien ikke vil være voksen.

- Jeg er jo blevet voksen på en eller anden måde. Altså det ville jo være åndssvagt ikke at erkende, at jeg er blevet 60. Men jeg har ikke overspillet min voksenhed på en måde, så jeg er blevet en stivnakke, lyder det fra Thomas Blachman.

Thomas Blachman har vundet "X Factor" fem gange. Senest i 2022 med den unge solist Mads Moldt.

- Jeg har jo alle aldre, jeg har gennemlevet, iboende i mig. Jeg har selv nogle af de samme længsler som ungdommen. Det er da en total luksusmulighed for mig, der lige er blevet 60, at kunne puste ild til den energi og længsel efter noget andet end det, vi har i det etablerede liv.

Generationsskel

Thomas Blachman oplever, at der er et større generationsskel, end vi har set i mange år.

Det kan musikken være med til at udligne.

Thomas Blachman er far til fire. Fra sit første ægteskab har han to store børn, og sammen med sin forlovede, den svenske poet og sangerinde Julia Werup, har Thomas Blachman også en lille søn og datter.

- Tænk, hvis man kunne bruge musikken lidt som en bro, eller at jeg kunne rejse frem og tilbage og måske stille flere spørgsmål, i stedet for at jeg bare taler selv hele tiden, og finde ud af: Hvad rører på sig? Er der et kommende generationsoprør lige om hjørnet?, siger Thomas Blachman og fortsætter:

Magtkritik

- Der er en kritik af magten. Der er en kritik af kapitalismen. Og der er en masse unge mennesker, som vil fællesskabet. Det synes jeg, kunne være fantastisk at høre mere om - og være en del af og kunne skabe musik ud fra.

Det fællesskab kan "X Factor" facilitere. Både blandt dem, der står foran kameraet, og dem på den anden side af fjernsynsskærmen.

Med undtagelse af en enkelt sæson tilbage i 2010 har Thomas Blachman været dommer i "X Factor", siden det fik dansk premiere i 2008.

- I det kollektiv kan man godt, i hvert fald periodisk, løse en følelse af total ensomhed, fordi man er sammen om noget. Også blandt seerne. Det er jo noget, som samsening kan, mener Thomas Blachman.

Skal ikke overgøre det

- Jeg ved godt, at jeg heller ikke skal overgøre betydningen af det her. Men jeg kan mærke, når det kører på sit højeste, og jeg går og køber ind, eller hvad jeg gør, at der er en følelse af noget. Ikke omkring mig, men at der er folk, der følger med i noget sammen.

THOMAS BLACHMAN

Thomas Blachman (født 2. april 1963 på Nørrebro) er en dansk jazzmusiker, komponist og producer. Han er bedst kendt som dommer i talentkonkurrencerne Idols (2003–2004), Mentor (2013) og X Factor (2008-2009; 2011–nu), hvor han er kendt for sin nådesløse behandling af deltagerne. I X Factor 2014 og 2018 vandt han med grupperne Anthony Jasmin og Place on Earth. I forbindelse med sin rolle i X Factor har han sagt: "Efterdønningerne af mit arbejde vil man først rigtig kunne iagttage om 3-400 år."

Kilde: Wikipedia

- Det er store ord, konstaterer han.

Interessen for det samfund, vi lever i, har Thomas Blachman til fælles med sine to meddommere, siger han.

Skal rykke noget

Når næste sæson ruller over skærmen, flankeres Thomas Blachman af den seneste sæsons vinder, Simon Kvamm, der tilmed snuppede sejren i sin dommerdebut, og af Oh Land, der gør comeback i programmet.

Thomas Blachman akkompagneres af Simon Kvamm og Oh Land i næste års "X Factor". - Der bliver sådan en vaks energi, hvor alle hele tiden hænger som høge over hinanden og er parate til at dykke, når der skal dykkes ned efter de rigtige beslutninger og argumenter, siger han.

Ifølge Thomas Blachman handler det for dommerne om at rykke noget og skabe mindeværdige musikalske oplevelser - ikke om at vinde konkurrencen. Noget, de alle tre i øvrigt allerede har gjort, pointerer Thomas Blachman.

-Jeg kan rense luften

- Der bliver sådan en vaks energi, tror jeg, hvor alle hele tiden hænger som høge over hinanden og er parate til at dykke, når der skal dykkes ned efter de rigtige beslutninger og de rigtige argumenter, siger Thomas Blachman og tilføjer så på vanlig vis:

Thomas Blachman rundede 60 år i april. Her ses den kendte komponist som 32-årig tilbage i 1995.

- Jeg tror, jeg som den alfaderlige til enhver tid kan rette op på kortslutninger, dårlig energi og rense luften, fordi jeg måske i denne her sammenhæng er den med det helt store overblik.

Den 17. sæson af "X Factor" får premiere på TV 2 og TV 2 Play i januar 2024

Powered by Labrador CMS