120 knaldet i stor færdselsaktion

Politiet havde gang i bødeblokken

Offentliggjort

Der var gang i bødeblokken og over 100 bilister kan vente en kedelig hilsen fra politiet i e-Boks.

Det er resultatet af en stor færdselskontrol tirsdag foretaget af Københavns Vestegns Politi i samarbejde med Politiskolen.

I alt blev det til 120 sager.

Tre eftersøgte fanget

Blandt fangsterne ved aktionen var tre eftersøgte personer.

To narkobilister blev også taget i kontrollen.

42 bilister havde ikke medbragt deres kørekort, og fire personer sag bag rattet, selv om de var frakendt kørekortet.

120 blev knaldet, da Københavns Vestegns Politi havde stor færdselsaktion tirsdag.

Barn uden sele

I en bil sad et barn uden sikkerhedsssele.

I yderligere 30 tilfælde blev voksne personer knaldet for at køre unde  sikkerhedssele.

17 køretøjer havde fejl/mangler, og fem bilister kørte uden gyldigt kørekort.

Herunder var der en række mindre sager.

Til trods for de 120 sager uddeler Københavns Vestegns Politi på X ros til bilisterne på Vestegnen, da man havde forventet at tage flere i kontrollen.

Powered by Labrador CMS