15-årig pige forsøgt voldtaget

En 15-årige pige måtte tage flugten fra en mand, som angiveligt ville voldtage hende

Offentliggjort Sidst opdateret

Det lykkedes en 15-årig pige at vriste sig fri fra en mand, som pludselig kom løbende og tog fat i hende. 

Sådan skriver Midt-og Vestsjællands Politi om en hændelse på Hårlev Mark i Hårlev ved Stevns mandag eftermiddag. 

Tog kvælertag

Da manden nåede den 15-årige pige tog han først kvælertag på hende, og bagefter forsøgte han at trække tøjet af hende. 

Da hun stak af fra manden flygtede hun mod Industrivej, og her opgav han af følge efter hende. 

Elefanthue og handsker

Han beskrives som mellem 18 og 20 år gammel, almindelig af bygning og lys i huden med blå øjne. 

Han bar blå jeans, en hættetrøje, sort elefanthue og sorte handsker. 

Hvis man har set noget eller var til stede i området omkring klokken 16.30, skal man kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 114. 

Powered by Labrador CMS