42-årig mand sigtet

Københavns Politi har sigtet en mand for dokumentfalsk, bedrageri og overtrædelse af psykologloven.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 42-årig mand blev tirsdag anholdt og sigtet for at udgive sig for at være psykolog ved at bruge falske kandidatbeviser.

Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X.

Politiet mener blandt andet, at han har snydt sig til ansættelse som psykolog på fem forskellige arbejdspladser.

Sigtelsen lyder på fem tilfælde af henholdsvis dokumentfalsk, bedrageri og overtrædelse af psykologloven.

KØBENHAVNS POLITI

Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.

Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.

Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.

Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.

Kilde: Københavns Politi

Derudover skal han i et tilfælde uretmæssigt have ageret offentlig myndighed, skriver politiet.

Den 42-årige, som er dansk statsborger, har erkendt forholdene.

Powered by Labrador CMS