63 fartgale bilister får søndags-hilsen

Får brev i e-Boks for ikke at holde hastigheden

Af de 63 bilister, der blev blitzet får seks af dem et klip i kørekortet.
Udgivet Opdateret

En fantastisk søndag med flot vejr slutter lidt mindre hyggeligt for 63 bilister, der søndag eftermiddag er blevet blitzet i en fartkontrol på Koldingvej i Toftlund, hvor den automatiske trafikkontrol var stillet op.

Dermed kan de alle se frem til en hilsen i e-Boks i form af et bødeforelæg.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver på Twitter, at seks af bilisterne yderligere får et klip i kørekortet, fordi de kørte ekstra hurtigt.

Powered by Labrador CMS