Betjente ankommet til stedet

Over 50 aktivister, herunder svenske Greta Thunberg, befinder sig på kontorer tilhørende et Mærsk-selskab

Offentliggjort Sidst opdateret

Aktivister Trænger Ind på Mærsk-kontorer

Over 50 aktivister, inklusive Greta Thunberg, har besat Mærsk Tankers kontorer i København.

Den Grønne Ungdomsbevægelse ønsker at fremhæve Mærsks rolle i klimakrisen.

Aktivisterne planlægger at blive på stedet så længe som muligt.

Politiet er til stede og i dialog med demonstranterne for at få dem til at forlade stedet frivilligt.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Flere end 50 aktivister, herunder den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, er tirsdag trængt ind på kontorer i København tilhørende Maersk Tanker, der er et af Mærsks datterselskaber.

Det skriver TV 2 Kosmopol.

Vil blive

Den Grønne Ungdomsbevægelse skriver i en pressemeddelelse ifølge TV 2 Kosmopol, at den står bag, og at formålet er at sætte fokus på Mærsks rolle i klimakrisen. 

Aktivisterne har angiveligt i sinde at blive så længe som muligt.

I dialog

Københavns Politi bekræfter på det sociale medie X, at en del demonstranter er dukket op på en erhvervsadresse på Holmbladsgade på Amager. Også politiet er der.

- Vi er i dialog med demonstranterne, som er inde på adressen. De er blevet anmodet om at forlade stedet frivilligt efter aftale med ejeren af bygningen, skriver politiet.

Betjente fra Københavns Politi er ankommet og er i diablog med aktivisterne.
Powered by Labrador CMS