Betjente i hemmelig aktion

Et stort antal betjente har travlt med at foretage anholdelser i Køge

Udgivet Opdateret

Betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi er tirsdag morgen talstærkt tilstede i området omkring Gymnasievej i Køge. 

Det skyldes en planlagt aktion.

- Vi er tilstede på flere adresser i området for at foretage anholdelse af en række personer. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse mere, men der vil komme flere informationer senere på dagen, siger vicepolitiinspektør Jacob Olsen.

Vær ikke bekymret

Han understreger, at selvom der er ganske meget politi i området, så er der ingen grund til bekymring for de lokale beboere.

Aktionen gennemføres efter længere tids efterforskning.

Powered by Labrador CMS