Betjente jagter denne kvinde

Kontakt politiet, hvis du ved hvem hun er

Offentliggjort

Østjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at identificere flere falske bankbude.

- Østjyllands Politi modtager desværre løbende mange anmeldelser om, at især ældre er blevet svindlet af personer, der udgiver sig for at være fra banken, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Politiet mistænker denne kvinde for svindel.

Fremgangsmåden er, at en person, der udgiver sig for at være fra banken, ringer op til en ældre borger og fortæller, at deres konto er blevet hacket, eller at nogen er ved at overføre penge til udlandet.

 De tilbyder typisk, at en medarbejder fra banken, vil komme ud for at hente borgerens kort, så de kan forhindre forbrydelsen.

En af de formodede svindlere, som politiet gerne vil i kontakt med.

Efterfølgende dukker en gerningsperson op på borgerens adresse og franarrer dem deres betalings-kort og evt. kode. 

Østjyllands Politi beder nu om offentlighedens hjælp til at identificeredes fem personer.

En af de formodede svindlere.

- Hvis du genkender eller har oplysninger om nogen af personerne på billederne, så ring til politiet på tlf. 114.

Powered by Labrador CMS