Annonce
Brændt helt ned: Mand reddet ud af flammerne
Et sommerhus i Juelsminde er lørdag brændt ned, efter at en mand tømte asken fra en brændeovn på terrassen.
Et sommerhus brændte lørdag ned på vejen Engbo i den midtjyske by Juelsminde.
Det fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.
- En ældre herre håndterer noget aske fra en brændeovn. Det hælder han ud på terrassen, og så går der ild i terrassen. Ilden får så fat i taget, og så bliver det helt overtændt, lyder det.
Annonce
Vagtchefen oplyser, at manden blev reddet ud af huset af nogle naboer.
- Man sendte en ambulance til stedet, og manden blev tilset, men han var ikke kommet noget til. Huset er til gengæld stort set brændt totalt ned, lyder det.