Annonce
Bus med passagerer havnede i grøften
Politiet blev kaldt ud til uheld på Holstebrovej nær Tim. Årsagen til busuheld er ikke umiddelbart klarlagt.
Alle 10 passagerer og chaufføren meldes uskadt, efter at en bus fredag eftermiddag skred ud i en grøft nær Tim mellem Ringkøbing og Holstebro. Det oplyser politiet.
Uheldet skete på Holstebrovej lidt før klokken 15.30.
Godt 40 minutter senere kunne politiet på det sociale medie X meddele, at samtlige var kommet ud af bussen.
Annonce
Årsag ukendt
Umiddelbart kan politiet ikke sige noget om årsagen til, at bussen kom i problemer.
Uheldet skete nær Rejkjær Camping, skriver Dagbladet Ringkjøbing Skjern.