Derfor er alle tog aflyst

Dyr satte jernbanebro ud af drift

Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag eftermiddag meddelte GoCollective, at der med øjeblikkeligt varsel var sat stop for al togdrift mellem Stuer og Herning.

Der ville tidligst køre tog på strækningen fra torsdag formiddag klokken 10, lød det i en pressemeddelelse.

Et tilsyn af en jernbanebro ved Aulum havde afsløret en defekt, der krævede øjeblikkelig aflysning af alle tog.

Aflyst til og med søndag

Broen er torsdag blevet undersøgt, skriver BaneDanmark på X.

Årsagen til defekten er fundet og er under udbedring.

Det viser sig at en bæver har opført en dæmning i bækken under jernbanebroen.

Derved er vandstrømmen under broen blevet ændret, hvorved funderingen er blevet svækket.

Derfor er alle tog mellem Aulum og Struer aflyst til og med på søndag.

Mandag skulle der gerne kunne køre tog på strækningen igen.

Hvad der sker med bæveren og dens dæmning har BaneDanmark ikke oplyst.

Powered by Labrador CMS