Efterforsker muligt knivstikkeri

Politiet har spærret et større område af i den store by

Udgivet Opdateret

Torsdag morgen er dele af Herning bymidte spærret af.

Ifølge Herning Folkeblad er der i morgentimerne sket et knivstikkeri, som politiet efterforsker.

Smedegade, hvor busterminalen ligger, er spærret fra begge retninger.

Politihunde sat ind

Newsbreak har forsøgt at få en kommentar fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Det har ikke været muligt. 

Indsatslederen på stedet ønskede ikke at oplyse til Herning Folkeblad, hvorvidt der var tale om et fatalt knivstikkeri.

Billeder fra stedet viser, at der bliver brugt politihunde.

Politiet bekræfter efterforskning

Midt- og Vestjyllands politi skriver torsdag formiddag på Twitter, at de er massivt til i det centrale Herning.

De skriver videre, at det er "i forbindelse med efterforskning af et mistænkeligt forhold."

Newsbreak følger sagen...

Powered by Labrador CMS