Efterlyser vidner til millionkup i Aarhus

To mænd slap væk med ure for flere millioner kroner fredag formiddag midt i Aarhus.

Offentliggjort Sidst opdateret

Vidner søges til ur-røveri i Aarhus

Politiet søger vidner efter et røveri af ure til millioner i Aarhus.

Røveriet fandt sted i Rosengade, hvor to mænd brugte en pistol-lignende genstand.

Politiet har udsendt fotos af gerningsmændene og beder offentligheden om hjælp.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Politiet håber fortsat på at få oplysninger fra vidner i det centrale Aarhus efter et røveri af ure for flere millioner kroner fredag .

Det siger en vagtchef lørdag formiddag - næsten et døgn efter kuppet, der fandt sted i en urforretning i Rosengade.

Indtil videre har politiet kun fået enkelte henvendelser, oplyser vagtchef Martin Christensen i Østjyllands Politi.

- Vi er fortsat meget interesserede i at høre fra folk, siger han.

I det centrale Aarhus

Appellen rettes blandt andet til beboere i den centrale del af byen, altså i gader som for eksempel Mejlgade og Randersvej og Rosengade.

Røveriet skete klokken 10.22 mod forretningen Kejser i netop Rosengade.

De to gerningsmænd brugte blandt andet noget, der ligner en pistol under røveriet, og slap ifølge politiets meldinger fredag væk med ure for millioner af kroner.

Fotos af mændene blev udsendt fredag af politiet i et forsøg på at få hjælp fra offentligheden. De løb begge i retning mod havnen, oplyste politiet fredag.

Østjyllands Politi jager disse to mænd
Her er den ene af røverne fotograferet lidt tættere på.
Powered by Labrador CMS