Eftersøgning af 13-årig pige har været i gang hele natten

Forsvandt fredag eftermiddag

Offentliggjort Sidst opdateret

Opdatering: Hun er fundet i god behold

Citathistorie: TV2 ØSTJYLLAND

Østjyllands Politi har siden fredag ledt efter en 13-årig pige, der senest er set ved en rideskole nord for Aarhus fredag eftermiddag.

Pigen ved navn Milla er 156 centimeter høj, har langt sort hår og er sidst set iført en beige striktrøje og sorte joggingbukser. 

Hun medbragte en bærepose fra Rema 1000.

Hunde og helikopter

Vagtchef Peter Tholstrup siger lørdag morgen til TV2 Østjylland, at man har været i gang med at lede med brug af både hunde og helikopter, men at man tidligt i morges var nødt til at indstille eftersøgningen på grund af uvejret.

- Pigen har ingen telefon med, så vores mulighed for at pinge (spore, red.) den efter masteoplysninger er ikke til stede. Det gør det svært, men der er ikke noget, som indikerer, at hun er ude på at gøre skade på sig selv, og vi er fortrøstningsfulde, siger vagtchef Peter Tholstrup lørdag klokken til TV2 Østjylland.

Organisationen Missing People har også lavet en efterlysning på sin Facebook-side, hvor de deler billedet af pigen.

Powered by Labrador CMS