Eftersøgt for knivdrab melder sig selv

Manden har været efterlyst siden oktober sidste år

En 42-årig mand blev dræbt af knivstik på Lenesvej i Brabrand den 23. juli 2020. Foto: Øxenholt Foto
En 42-årig mand blev dræbt af knivstik på Lenesvej i Brabrand den 23. juli 2020. Foto: Øxenholt Foto
Udgivet Opdateret

En 25-årig mand, der har været efterlyst for et knivdrab på Lenesvej i Brabrand 23. juli 2020, har meldt sig selv.

Det oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

Han er én af fire tiltalte i en sag, hvor en 42-årig mand blev knivdræbt. En sag, som Newsbreak skrev om sidste sommer.

Den 42-årige mand blev ramt af et knivstik i låret.

Kort efter blev han erklæret død.

Flere personer stukket ned

To andre personer blev også stukket ned på Lenesvej den sommermorgen.

En 23-årig fik adskillige knivstik flere steder på kroppen.

Og en 28-årig blev stukket flere gange i benene. Begge blev behandlet for skaderne.

Derudover var en 25-årig mand blevet udsat for flere slag og spark på kroppen.

Politiet efterlyser

En af de tiltalte er varetægtsfængslet in absentia og har i flere måneder været efterlyst internationalt. 

Østjyllands Politi beder derfor om hjælp til at finde personen.

Han hedder Abdallah Ahmad Taha, er 25 år og 190 centimeter høj.

Politiet efterlyser Abdallah Ahmad Taha i forbindelse med knivdrabet i juli 2020. Foto: Politiet
Politiet efterlyser Abdallah Ahmad Taha i forbindelse med knivdrabet i juli 2020. Foto: Politiet

Banderelation

Politiets efterforskning har vist, at den afdøde og de tiltalte har relation til hver sin bandegruppering.

De mener, at motivet til drabet er uoverensstemmelser i forbindelse med narkohandel.

Bliver de tiltalte dømt, så kan de få dobbelt straf på grund af en særlig bandeparagraf.

De fire tiltalte mænd er henholdsvis 22, 25, 25 og 26 år.

Powered by Labrador CMS