Fængslet for at tæske mand ihjel

Ifølge politiet døde en 56-årig mand som følge af stump vold, hvor han blev tildelt slag i hovedet og på krop

Udgivet Opdateret

En 33-årig mand er mandag blevet varetægtsfængslet i frem til 11. juli, fordi han er sigtet for drab på en 56-årig mand, politiet fandt ved området "Loch Ness" ved Kalundborg søndag morgen.

Det skriver B.T.

Den 56-årige mand var i live, da politi og redningsfolk fandt ham, men han døde kort efter af sine skader.

Ifølge sigtelsen skulle skaderne være opstået som følge af stump vold, hvor offeret ifølge politiet er tildelt slag i hovedet og på kroppen.

Skete midt om natten

Ifølge sigtelsen skulle overfaldet på den 56-årige være sket omkring klokken 02.30 natten til søndag.

Søndag fortale Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse, at de to mænd havde en relation. Den anholdte er fra nærområdet, men hvad mændenes relation var, ville politiet ikke sige.

Politiet arbejdede en stor del af søndagen i det område, hvor den 56-årige blev fundet.
Politiet arbejdede en stor del af søndagen i det område, hvor den 56-årige blev fundet.

Heller ikke et muligt motiv ville politiet kommentere på.

Nægter sig skyldig

I pressemeddelelsen blev den afdøde beskrevet som grønlandsk af udseende.

Anklager Andreas Dahl bad om at få lukket dørene, da sigtelserne var blevet læst op, mens den 33-åriges advokat, Linda Hebo Lange, bad om, at der blev nedlagt navneforbud.

Ønskerne blev efterkommet af dommeren.

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI

Midt- og Vestsjællands Politi dækker Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner.

Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord.

Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Den 33-årige nægter sig skyldig.

Powered by Labrador CMS