Familie måtte flygte for livet

I en rus af rygekokain ville en mand hjælpe en kammerat i en personlig strid og satte ild på gård

Offentliggjort

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din smartphone HER

På få minutter bredte flammerne sig fra en lade på Lystrupgård ved Slangerup til de omkringliggende bygninger. 

Midt om natten måtte børn og voksne flygte for livet, da fem bygninger blev ædt op af ild. Kun to stod tilbage.

Den voldsomme brand rasede den 25. april i fjord. Det skriver Ritzau.

Torsdag sidder to barndomskammerater på anklagebænken i Retten i Hillerød. Branden kostede værdier for et tocifret millionbeløb.

Ifølge anklagen blev branden startet som hævn i en bitter konflikt mellem gårdejeren, 84-årige Jens Christian Nielsen, og en 37-årig automekaniker. 

Mekanikerens ven cyklede angiveligt ud og satte ild til laden.

Erkender at han tændte ild

Barndomskammeraten erkender, at han tændte ilden - høj på rygekokain - men siger, at mekanikeren vidste, hvad der skulle ske. Mekanikeren nægter alt.

I retten blev voldsomme brandvideoer vist. 

En bilist slog alarm og beskrev et flammehav, hvor varmen kunne mærkes helt ude på vejen.

Sagen kører som nævningesag. 

Der ventes dom i marts – og anklageren går efter mere end seks års fængsel.

Powered by Labrador CMS