Advarer danskere: - Bliver anholdt uden grund

Situationen er alvorlig

Offentliggjort

Torsdag advarer Udenrigsministeriet (UM) danskere i Venezuela om den ustabile situation, landet befinder sig i efter afsættelsen af landets præsident Nicolás Maduro.

- Situationen i Venezuela er alvorlig og uforudsigelig. Der er indført undtagelsestilstand og Udenrigsministeriet opfordrer alle danskere i Venezuela til at overveje at forlade landet, skriver Udenrigsministeriet i sin rejsevejledning.

Hvis man vælger at blive i Venezuela opfordrer opfordrer UM til, at man er yderst forsigtig.

- Sørg for, at du har tilstrækkeligt med mad, vand, medicin og benzin. Undlad at ytre dig offentligt - for eksempel på SoMe - om situationen i landet, betoner UM.

Kan blive anholdt uden grund

Ministeriet opfordrer til, at man altid har gyldigt pas og dokumentation for lovligt ophold på sig, da der er hyppig kontrol af ID.

- Der er risiko for, at udlændinge kan blive anholdt eller tilbageholdt af de venezuelanske myndigheder eller andre uden nogen umiddelbar grund, advarer Udenrigsministeriet.

Danmark har ikke en ambassade i Venezuela og har derfor meget begrænset mulighed for at hjælpe dig, hvis du havner i en nødsituation.

Powered by Labrador CMS