Fandt femårig pige i vandet
En kvinde sprang i vandet for at redde hende i land
Et sandt mareridt udspillede sig onsdag aften, da en femårig pige forsvandt, og en institution i Resenbro ved Silkeborg måtte tilkalde politiet.
Det skriver TV Midt-Vest.
Faldt i vandet
Pigen var selv gået fra institutionen og ned til Gudenåen, hvorefter hun faldt i vandet.
Hun blev dog opdaget af et ægtepar, da hun drev forbi med strømmen, hvilket fik en 64-årig kvinde til springe i åen for at hjælpe hende.
Samtidig stod hendes 71-årig mand ved åens kant med en rive så både pigen og kvinden kunne bliver trukket i land.
Udenfor livsfare
- Efterfølgende kontaktede ægteparret politiet, og en ambulance blev tilkaldt for at tilse pigen, som vurderede, at hun var uden for livsfare. Hun blev derefter kørt tilbage til institutionen, siger politikommissær Peter Justesen til mediet.
Politiet fik anmeldelsen klokken 18, og det står endnu ikke klart, hvordan det var lykkedes pigen af forlade institutionen.