Farlig fange stadig på flugt

Efter en uge har endnu politiet ikke fundet forvaringsdømt mand på flugt. Der er en igangværende indsats.

Offentliggjort Sidst opdateret

Farlig fange stadig på flugt

Den drabsdømte Philip Denié Dahl Petersen er stadig på fri fod efter sin flugt fra Vestre Fængsel for en uge siden.

Københavns Politi opfordrer offentligheden til at kontakte dem med oplysninger, men advarer mod at nærme sig den farlige mand.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En uge efter, at det lykkedes den drabsdømte Philip Denié Dahl Petersen at flygte over muren fra Vestre Fængsel, er han fortsat på fri fod.

Derfor er Københavns Politis efterlysning af den 37-årige mand stadig i høj grad aktuel.

Stadig på fri fod

Det siger vicepolitiinspektør Rene Gaardsvig i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau:

- Vi har stadig en igangværende politimæssig indsats og foretager løbende relevante efterforskningsmæssige skridt, men desværre er han stadig på fri fod. Derfor er den efterlysning, vi udsendte i sidste uge, stadig aktuel, og vi har allerede modtaget en del henvendelser fra borgere, hvilket vi er glade for.

For en uge siden flygtede drabsdømt over muren fra Vestre Fængsel. Politiet fortæller, at der er en igangværende indsats for at finde ham, men fortæller ikke, hvad man nærmere foretager sig. (Arkivfoto).

Idømt forvaring

Philip Denié Dahl Petersen stak af fra fængslet i København natten til onsdag i sidste uge. Anmeldelsen indløb hos politiet klokken 00.05.

Han er idømt forvaring for et drab på en 31-årig mand begået i 2022 i Sydhavnen i København.

Ventede på plads

Forvaring er en foranstaltning, som domstolene kan tage i brug, når en tiltalt vurderes at være farlig.

De fleste forvaringsdømte afsoner i Herstedvester Fængsel. Philip Denié Dahl Petersen sad i Vestre Fængsel, fordi han afventede, at der var plads.

Kontakt politiet

Københavns Politi oplyser ikke, hvilke efterforskningsskridt, man har sat i gang i sagen.

Men Rene Gaardsvig opfordrer til, at man kontakter politiet, hvis man har oplysninger i sagen. Det kan man gøre på telefon 114.

Hvis man ser manden, opfordrer politiet til, at man hverken forsøger at kontakte ham eller tilbageholde ham.

Så opfordrer vicepolitiinspektøren til, at man i stedet ringer 112.

37-årige  Philip Denié Dahl Petersen er i nat flygtet fra Vestre Fængsel.
Powered by Labrador CMS