Fem fløjet på Rigshospitalet efter brand

Meldingen er, at ingen af de fem, der er kommet til skade, er i kritisk tilstand

Offentliggjort

Fem personer er blevet skadet i en voldsom brand på Ærø, oplyser Fyns Politi. 

Branden, der blev meldt klokken 20.15 fredag, fandt sted i et badehus. 

Lokale myndigheder håndterede situationen, mens mandskab fra Fyn blev fløjet ind for at hjælpe, skriver TV 2 Fyn.

Fløjet til Rigshospitalet

De tilskadekomne er fløjet til Rigshospitalet, men er ikke i kritisk tilstand. 

Pårørende er blevet informeret, og der er tale om fem danskere.

Der har været rapporter om en eksplosion, og branden er relateret til et gasblus, men den præcise årsag undersøges stadig, skriver TV 2 Fyn.

Der skulle bruges flere helikoptere til at flyve de fem tilskadekomne til Rigshospitalet.
Powered by Labrador CMS