Fem unge i alvorlig ulykke
Tre af dem er kvæstet
Det var fem unge mennesker i en bil, der lørdag aften ved 21.30-tiden var involveret i en alvorlig ulykke ved Lehnskov Strand i Svendborg.
Det bekræfter vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard over for Ekstra Bladet.
Føreren af bilen - en 19-årig mand - mistede herredømmet over bilen.
Annonce
I bilen sad også fire jævnaldrende kammerater.
- Han mistede herredømmet i et 90-graders sving og ramte derfor et træ. Tre af dem er tilskadekomne, men alle er uden for livsfare, fortæller vagtchefen søndag til avisen.
Testet for alkohol
Annonce
Den 19-årige fører er blevet testet for påvirkning af alkohol.
Svaret er endnu ikke kommet, men ifølge politiet er der ikke noget, der indikerer, at der skulle være alkohol involveret i ulykken.