Finder død person i udbrændt lejlighed

Politiet er fortsat på stedet sammen med beredskabet

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din smartphone HER

En person er fredag formiddag fundet død i en udbrændt lejlighed i Tingbjerg i København.

Beredskabet og Københavns Politi er fredag formiddag til stede ved en lejlighedsbrand i Tingbjerg i København.

Det oplyser vagtchef Anders Frederiksen, Københavns Politi, til Ritzau.

Ejendommen ligger på Virkefeltet. Ifølge vagtchefen er lejligheden overtændt.

Politiet oplyser på X, at en person er fundet død i forbindelse med branden.

I opslaget beskrives branden som eksplosionsagtig.

Politi og redningsarbejdere er til stede på Virkefeltet i Tingbjerg i København efter en lejlighedsbrand fredag den 28. november 2025.

KØBENHAVNS POLITI

Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.

Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.

Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.

Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.

Kilde: Københavns Politi

Intet tyder på noget kriminelt

Umiddelbart tyder intet på, at der skal være sket noget kriminelt. Men Københavns Politi skal undersøge lejligheden nærmere, lyder det på X.

Flere af de omkringliggende lejligheder er evakueret i forbindelse med politiet og brandvæsenets arbejde på stedet.

Branden blev anmeldt til politiet klokken 9.44.

Powered by Labrador CMS