Fire anbragte piger krænket
Mandlig pædagogmedhjælper må ikke længere arbejde med børn og unge efter dom
I alt fire piger, der var anbragt på et opholdssted, blev udsat for krænkelser af en voksen, som var ansat på stedet.
Det er resultatet af en dom, som er afsagt torsdag, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
En mandlig pædagogmedhjælper krænkede tre pigers blufærdighed og begik desuden en anden sædelighedsforbrydelse mod en fjerde.
Annonce
Må ikke arbejde med børn
Den dømte mand er 30 år.
Han frakendes retten til at arbejde med børn og unge.
Annonce
Desuden straffes han med tre måneders betinget fængsel.
Opholdsstedet har adresse på Vestsjælland, oplyser politiet.