Fire er kommet til skade ved brand

Der udbrød fredag brand i et lejlighedskompleks på Kobbelvænget i København. Ingen er slemt tilredt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der udbrød fredag aften brand i en ejendom på Kobbelvænget i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg.

- Der er umiddelbart fire personer, der er kommet til skade. Én har brækket benet, og der er tre, der bliver undersøgt for røgforgiftning, lyder det.

Vagtchefen oplyser, at ingen er alvorligt tilskadekomne, og at branden er slukket.

Han oplyser, at branden er opstået i nogle studieboliger på gaden.

Slukket kort efter

Politiet modtog anmeldelse om branden klokken 21.46, og klokken 22.09 var flammerne slukket, lyder det.

Brandbiler og ambulance til stede ved brand på Kobbelvænget i København
BRAND: Brand i studieboliger på Kobbelvænget slukket hurtigt fredag aften.

Martin Kajberg har endnu ikke et overblik over, hvor mange der er berørt af branden, eller hvor voldsomme skader, der er tale om.

Politiets arbejde går nu i gang med at finde årsagen til branden, samt hvor den er opstået.

Powered by Labrador CMS