Fire små børn døde i brand

De fire drenge var to tvillingepar på henholdsvis tre og fire år

Det var i huset her på Collingwood Road i Sutton i London branden brød ud.
Det var i huset her på Collingwood Road i Sutton i London branden brød ud.
Udgivet Opdateret

To sæt tvillingedrenge på henholdsvis tre og fire år er døde efter en voldsom brand i et hus på Collingwood Road i Sutton i London.

Det bekræfter  Metropolitan Police i en pressemeddelelse.

De fire drenge var blevet efterladt alene hjemme da branden bød ud.

Efterfølgende er en 27-årig kvinde blevet anholdt i sagen sigtet for omsorgssvigt. Hendes relation til de fire drenge er ikke blevet uddybet.

Identificeret af bedstefar

Tvillingernes bedstefar, Jason Hoath, identificerede de ældste drenge som Kyson og Bryson, og de yngste drenge som Leyton og Logan.

Drengene blev behandlet på stedet, før de blev kørt til to hospitaler i det sydlige London, hvor alle fire blev erklæret døde, oplyser lokale embedsmænd ifølge flere britiske medier.

Ifølge avisen The Sun ser det ud til at brandårsagen kan være julelys.

Dyb sorg

Under en pressekonference sagde Londons brandkommissær Andy Roe, at den dødelige ild "har efterladt alle følelsesløse af dyb sorg".

-Brandvæsenet ankom hurtigt og fandt børnene inde i ejendommen, sagde han blandt andet og fortsatte: 

-De blev bragt ud af huset og fik øjeblikkelig akuthjælp. 

Men de fire drenge blev altså erklæret døde ved ankomsten til sygehuset.

Powered by Labrador CMS