Flere brande i boligområde

Ingen tvivl om, at de er påsat

Udgivet

Natten til fredag måtte Nordjyllands Politi rykke ud til flere brande ved en boligblok på Suensonsvej i Frederikshavn.

Det skriver tv2.dk.

Politiet blev alarmeret klokken 03.46.

Flere brande

Da de nåede frem, var der ild i en container.

Men patruljen opdagede hurtigt, at der var tale om en hel serie af  mindre antændte brande.

- Der er fire mindre bål uafhængigt af hinanden. Det virker meget mystisk, og der er ingen tvivl om, at det er påsat, udtaler vagtchef ved Nordjyllands Politi Thomas Ottesen.

Kom frit frem

- Heldigvis var der ingen fare for mennesker eller bygninger, men vi tager det meget, meget alvorligt. 

- Især fordi det er i nærheden af beboelse, og vi vil gerne høre fra eventuelle vidner, der har oplysninger i sagen, siger Thomas Ottesen til tv2nord.dk.

Powered by Labrador CMS