Forbudt område

Storebæltsbroen begrænser igen færdslen over broen

Udgivet Opdateret

Storebæltsbroen er igen lukket for vindfølsomme køretøjer.

Det er ikke bare en opfordring, men et decideret forbud, der trådte i kraft ved 13-tiden.

Indtil videre varer det frem til klokken 18.

I sidste uge var Storebæltsbroen også lukket for vindfølsomme køretøjer.

To dage

I næsten to fulde dage i sidste uge måtte bilister med vindfølsomme køretøjer enten vente på at passere broen eller finde alternative ruter.

Når det blæser så meget som det gør, er risikoen for ulykker for stor.

Hvornår er et køretøj vindfølsomt?

Både store og små køretøjer kan være vindfølsomme. Eksempler på vindfølsomme køretøjer – men ikke en udtømmende liste - er:

Trailere, anhængere, campingvogne (uanset hvilket køretøj de trækkes af)

Øvrige påhæng som f.eks. en tom eller let lastbiltrailer, hvor vægten af traileren er under 10 tons (eller 10.000 kg).

Varevogne, kassevogne, autocampere og minibusser med en totalvægt under 3.500 kg.

Det vil altid være op til chaufføren at vurdere, om et køretøj er vindfølsomt.

Kilde: Sund & Bælt

Vindfølsomme køretøjer er eksempelvis campingvogne og trailere, men også lastbiler uden last.

Storebæltsbroen er igen lukket for vindfølsomme køretøjer.
Storebæltsbroen er igen lukket for vindfølsomme køretøjer.
Powered by Labrador CMS