Gør fund i uhyggelig drabssag

En 51-årig mand stak af til Tyskland, efter at han angiveligt skød en 54-årig kvinde i Odense

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet finder mistænkt køretøj i drabssag

Politiet har fundet en sølvgrå Suzuki Swift, der var eftersøgt i forbindelse med et skuddrab i Odense.

Bilen blev fundet natten til onsdag, men politiet har ikke oplyst, hvor den blev fundet.

En 51-årig mand, mistænkt for drabet, blev anholdt i Hamburg Lufthavn.

Politiet undersøger nu bilen for at finde yderligere beviser i sagen.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Politiet har fundet en sølvgrå Suzuki Swift, som det tidligere eftersøgte i forbindelse med mandagens skuddrab på en kvinde i Odense.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland.

Fandt det selv

- Vi har fundet gerningskøretøjet fra drabssagen, som vi har bedt folk om at holde øje.

Politiet fandt selv bilen natten til onsdag, lyder det.

- Jeg kan ikke kommentere, hvor den er dukket op. Det skal vi nok melde noget ud omkring, når vi er klar til det, siger han.

Bad om hjælp

Bilen skal nu undersøges, og Steen Nyland kan endnu ikke oplyse, hvornår man vil melde noget ud om den.

Politiet bad tirsdag eftermiddag om borgernes hjælp til at finde bilen.

En 54-årig kvinde blev mandag dræbt af skud på Abels Allé i Odense.

Fokus på mistænkte

Politiet havde gang i en større efterforskning, hvor man fokuserede på den mistænkte, som var kørt fra stedet.

Den mistænkte er en 51-årig mand, som blev anholdt i Hamburg Lufthavn af tysk politi flere timer senere.

Har relation

Han blev tirsdag fremstillet i et grundlovsforhør in absentia, hvilket vil sige, at han ikke var til stede under retsmødet.

Det fremgik ifølge Fyens Stiftstidende af sigtelsen, at manden, som har en relation til det 54-årige drabsoffer, menes at have skudt kvinden seks gange med en pistol.

Oplyser ikke hvorfor

Ved tirsdagens grundlovsforhør lukkede dommeren dørene. Af den grund har politiet ikke ønsket at oplyse, hvorfor man mener, at bilen er interessant for sagen.

Betjente er talstærkt til stede i Sanderum på Fyn.
Powered by Labrador CMS