Han får dødssprøjten på torsdag
Blev selv udsat for grusomme forbrydelser fra han var ti år
62-årige Glen Edwards Rogers sidder for øjeblikket på dødsgangen i et fængsel i Florida.
På torsdag får han den ultimative straf for en forbrydelse, han begik for 30 år siden.
Rogers vil blive henrettet med en dødbringende giftblanding. Indtil nu er det ikke lykkedes hans advokater at forhindre den kommende henrettelse.
Stukket til døde
Den 62-årige mand stak en kvinde til døde på et motel i Tampa i 1995. Han er også dømt for drabet på en kvinde i Californien og sættes i forbindelse med drabene på mindst fem andre personer i forskellige stater i USA.

Grusom barndom
Allerede fra tiårsalderen blev han selv udsat for ubeskrivelige overgreb, herunder seksuel vold og menneskehandel, i de mest afgørende år for hjernens udvikling.
- Disse tidlige, ubehandlede traumer prægede hans liv længe før den forbrydelse, han nu er dømt til døden for, mener modstanderne af hans henrettelse.